I samarbejde med Nørresundby Sportsdykkerklub tilbyder Cousteau Frømandsklubs aktivitetsudvalg deltagelse på en 3½ dags liveabord tur(Forlænget weekend).
Link til Nørresundby Sportsdykkerklub
http://www.norresundbysportsdykkerklub.dk/?page_id=59
Turens formål er at besøge nogle vrag som er uden for rækkevidde af en dagstur med en RIB.
Der forventes 2 dyk fredag, 2 dyk lørdag, og 1 dyk søndag i hyggelig samværd med dykkerkammerater.
Planen
Det er planen at besøge følgende vrag
U-251, Frederik S/S, M-403, måske også Ostmark, hvis vind og vejr vil.
Se kort på Google maps
http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie= ... 97&t=h&z=9
Der afsejles fra Nørresundby torsdag aften, med første dyk fredag formiddag på første destination.
Pris excl. mad: 1295,- til 1666,- kr. men incl. luft. Mulighed for Continous Nitrox system med fyldning op til 40%.
Prisen er beregnet ud fra en tilslutning mellem 9 og 12 personer. Billigst hvis vi bliver 12.
Mindre end 9 deltagere, så gennemføres turen ikke, med mindre der kan opnåes enighed om den højere pris.
Bindende tilmelding ved betaling kr: 625,- (Refunderes ikke ved manglende deltagelse).
Betaling for mad og restbeløb senest 30 dage før turen afvikles.
Tilmeldte oplistes her i den rækkefølge betalingerne/tilmeldingerne indløber.
Tilmeldte:
1) Sune Bielefeldt
2) Rene Helbo
3) Kristina
4) Uffe Møller
5) Sebastian Kristoffersen
6) Kim Alfastsen
Tidspunkt:
Torsdag aften den 27. maj til søndag den 30. maj.
Certifikater:
Minimum CMAS 2*, Advanced Open Water eller tilsvarende
Nitrox eller Advanced Nitrox anbefales
Dybder: 28-42 meter.
Om skibet:
Bolette er oprindelig bygget som trawler til fiskeri ved Shetlandsøerne, men senere ombygget til bom-trawler hvor skibet er udstyret med en meget tung køl, hvilket giver en fantastisk stabilitet.
Grundlæggende data:
Navn: Bolette Munkholm
Bygget: 1980 – Norge, Stål
Tonnage: 61,9 brt.
Dimensioner: 14 x 5 x 2,80
Nørresundby Sportsdykkerklub erhvervede skibet i 2002, og har efterfølgende brugt 7 år på at renovere og ombygge skibet til dykkerformål.
Indretningen er kort fortalt;
- Kabys med spiseplads for 16 personer, gaskomfur, el-ovn, mikrobølgeovn, køl-/fryseskab med ekstra kapacitet i lastrum, TV/DVD afspiller, stik til opladning af lamper m.m..
- Soverum i tidligere lastrum med 14 køjer, fordelt i kahytter med: 2 x 4, 2 x 3 personer, der er isoleret med PUR-skum mellem indervæg og skrog, ventilationsanlæg, nødudgang gennem tidligere lastluge.
- Kompressorrum med 2 x 300 bars Bauer kompressorer, total kapacitet 330 l i min., Continous Nitrox system med fyldning op til 40%.
- Styrehus, med bla. 2 x radar, 2 x VHF (den ene med DSC) 1 SSB radio, fastmonteret mobiltelefon, 3 x GPS, Simrad Plotter, Autopilot, Skipper Ekkolod, Humminbird Side Scan Sonar, 1 håndholdt VHF m.m..
i 2010 monteres PC med touch-skærm til bearbejdning af sonar-data bla. "Doctor Depth".
- Maskinrum med hovedmotor CUMMINS NTA 855 6 cyl. 400 hp, Hjælpemotor CUMMINS 13 kWH, 380 v., elfyr til centralvarmeanlæg.
- Toilet med træk/slip, brusekabine.
- 25 m2 stort arbejdsdæk, med bla. kapstan, davide-ophængt MOB-båd (4 pers. 15 hk), luge med fastmonteret dykkerlejder, i 2010 monteres 2,5 tons hydraulikkran med 3 m. udlæg.
- 8 m2 soldæk med bla. 16 personers redningsbåd.
- 10 m2 fordæk med bla. hydraulisk ankerspil, redningsveste m.m..
- Lastrum med ekstra tovværk, bøjer m.m..
- Diverse: 2000 l. ferskvandstank, stor gasgrill, borde/stole til udendørsbrug, 2 stk. oxygen-analysatorer, 2 stk. ilt-kufferter, brandbekæmpelse m.m..
Bolette bliver idag, primært brugt til ture i forlængede weekender, helligdage og ikke mindst sommerferien, hvor vi har været 2 x 14 dage i østersøen, og senest 14 dage i Norge.
Sommeren 2010 påtænkes at være 3 uger i farvandet, Kiel - Als - Langeland.
Der er mulighed for at booke en uge ad gangen for alle interesserede.
Praktisk om turen:
Prisen for chartring af båden er 15.000 for en 3½ dag incl. 2 mands besætning der primært sejler båden og assistere
med brugen af bådens udstyr, navigation, kompressor e.t.c.
Vi kan således være 12 gæster om bord, ud af de ialt 14 køjer. Der sejles ikke hvis vejrudsigten siger mere end 9 m/s. Vi kan aflyse turen på grund af vejrlig, op til 1-2 dage før.
Vi sørger selv for mad incl. mad til besætningen.
Konkurrencer på turen:
Turen indeholder flere spændende konkurrencer.
1) Bedste UV foto (Hver deltager kan aflevere 3 billeder.)
2) Bedste UV Videoklip. (F. eks. hvor en fisk harpuneres eller billeder inde fra U-251 e.t.c.)
3) Bedste gæst om bord. Hvem udøver bedste sportsdykkeradfærd
Der vil være præmier til de 3 vindere.
Turmøde
Når mindst 9 deltagere har tilmeldt sig, bliver der afholdt et tur møde hvor alt det praktiske
koordineres. Der vil blive lavet madhold, og udpeget dykkerleder, standby dykkere e.t.c i følge
Bolette Munkholm's sikkerhedsregler. Se vedhæftede. Det forventes at alle deltager aktivt i de forskellige
opgaver med at få de praktisk forhold til at fungere. Udgifter til mad deles mellem deltagerne.
Tilmelding
Tilmelding og yderligere spørgsmål til sune@bielefeldt.dk eller mobil: 40 50 22 88
Booking sker efter først til mølle princippet.
Bolette Munkholm som Bomtrawler før livet som dykkerskib.
*****************************************************************************************************************************
Sikkerhedsregler for dykning ombord på Bolette Munkholm
På alle dykninger fra Bolette dykkes der i par af 2 personer, efter klubbens sikkerhedsregler.
Dykninger afsluttes altid med 3 min. Sikkerheds-deko på 4,5 m..
Der udpeges dykkerleder, udkig, standby-dykker og bådfører med følgende ansvarsområder:
Dykkerleder: aftaler i samarbejde med skipper hvorledes dykningen afvikles, opankring m.m., herefter er det dykkerlederens opgave at opdele deltagerne i de enkelte hold, samt at sikre at alle deltagere er i stand til at gennemføre dykningen.
Her tænkes især på, at dykkeren har den:
- fornødne er faring.
- Nødvendige og funktionsduelige udstyr.
- Fysiske egenskaber til at udføre dykningen.
Endvidere udpeger dykkerlederen ”afløser,”, standby, bådfører og udkig.
Herefter orienteres alle deltagere om dykningens afvikling:
- Opankringsforhold.
- Opgavefordeling.
- Generel disciplin.
- Specielle forhold.
- Dykningen generelt.
Det er dykkerlederens ansvar at journalen bliver ført korrekt, samt at alle er orienteret om ansvarsområder o.l..
Udkiggen: det er udkiggens opgave at varetage opsyn med holdene i vandet, d.v.s. at følge de enkelte dykkere via bobler, således at vedkommende altid er klar over hvor dykkerne befinder sig.
Hvem der er på vej op eller ned, om det enkelte hold umiddelbart overholder tidsplanen eller der er behov for at foretage specielle foranstaltninger, evt. bemanding af gummibåd.
Jævnfør ovennævnte er det en selvfølge at vedkommende placerer sig bedst muligt i forhold til dykningen og kan udpege hjælpere hvis forholdene kræver det.
Udkiggen vil typisk også være journalfører.
Standby: skal være iført udstyr, således at vedkommende er klar til indsats i overfladen, d.v.s. dragt med ABC-udstyr indenfor rækkevidde.
Dykningen følges fra dækket, evt. som journalfører.
Bådfører: skal være klar til at bemande gummibåden og skal min. Opholde sig i denne, når der ikke er ”fysisk” kontakt mellem dykkermål og skib.
Gummibåden er altså bemandet, og følger dykkerne under på- og afbinding af ankertov.
Bådførerens plads er udover ovennævnte på dækket, klar til indsats.
Dykkerlederen vil typisk udpege en assistent til bådføreren, kan være standby-dykkeren.
Under sejllads, skal man være iført redningsvest og VHF-radio.
Alle ovenstående opgaver skifter under afviklingen af dykket, og der er typisk brug for ekstra hjælp, hvorfor den enkeltes dykning i princippet ikke er forbi, før alle er på dæk, og skipper melder dykningen overstået.
*****************************************************************************************************************************
Om dykkerstederne / vragene
U - 251
Af Allan Jensen
Tysk ubåd af typen VII C, bygget i 1941 på Bremer Vulkan som byggenummer 16. Længden var 67,10 meter og bredden 6,20 meter, ubådens deplacement var 871 kubikmeter neddykket og 769 i overfladen.
Type VII C var gennem hele krigen den talrigeste af de Tyske ubådstyper og afgjort en af de mest succesrige enheder, indenfor Kriegsmarine. Det var disse ubåde som fik tilnavnet "de grå ulve", fordi de som et ulvekobbel lå på lur i Atlanten og oftest angreb i ly af mørket. Mange gange havde de held til at splitte konvojerne, hvorefter de sænkede de største, eller de som ifølge de Tyske efterretninger havde særligt betydningsfulde laster ombord, uden at krigsskibene som ledsagede konvojen kunne nå at gribe ind. U-251 havde således selv held til at bidrage med to sænkninger, den 3. Maj 1942 sænkedes den Engelske damper Jutland på 6153 brt. og igen den 10. Juni var der "held i sprøjten", denne gang var det den 5255 brt. store Panamaregistrerede El Capitan, der røg ned til makrellerne.
Besætningen på U-251 måtte dog sande, at alting får en ende. De dykkede for sidste gang den 19. April 1945, hjulpet på vej af maskinkanoner og raketter fra 8 Moskitojagere, fra Britiske og Norske RAF-enheder. Ved sænkningen satte 39 tyske søfolk livet til, for en sag der allerede var tabt og kun 4 besætningsmedlemmer overlevede.
Ingen anden type skib, har igennem tiden fået så meget opmærksomhed som ubåde. Under begge verdenskrige, var de blandt de mest frygtede enheder og de har altid været omgæret af respekt og myter, myter som har hængt ved siden. I dag er det stadigt den skibstype der får mest opmærksomhed, ubåde har næppe udgjort mere end få promille af samtlige skibe bygget de sidste 100 år, alligevel er de meget stærkt repræsenteret som museumsskibe. Kronstadt, La Boe, Bremerhaven, Liverpool, Göteborg, Malmö, Ålborg og Nakskov har alle en ubåd udstillet, men hvor ligger bare én af de titusinde dampere, som i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hjalp med at bygge det nu så rige Europa op? - nå det var et sidespring.
Mig bekendt er dette det eneste hele ubådsvrag fra 2. verdenskrig, vi har i Danske farvande. Vraget trækker derfor dykkere til, som fluer om en ostemad på en varm sommerdag. Alle vil se "dræbermaskinen" og det er da også spændene, at opleve vraget med sine egne øjne. Modsat alle museumsubådene, er dette den ægte vare - sænket i kamp. For få euro, pund eller kroner, kan man opleve de mange fine detaljer på en af museumsbådene, men det at være på kamppladsen - atmosfæren, det kan ikke opleves ved at købe en billet.
Er man på Anholt og vil se U-251, så lad vær med at tro det er noget man gør på et enkelt dyk. Tag dit første dyk på bunden, på ca. 34 meters dybde og svøm hele vejen rundt om vraget, giv dig tid til at se de mange detaljer, skruerne, roret, og forrest på vraget kan man se ankre, hydroplanerne og de øverste torpedoluger.
Brug så andet dyk til - på kun ca. 27 meter vand - at se alle de ting der ligger under dækket. Dækket består nu mest af jernstiverne, da trædækket er rådnet næsten helt væk, herunder ligger kæder, stålwirer, ammunition m.m. Omkring tårnet er der selvfølgelig mest at se på, selvom det meste af selve tårnet er faldet sammen, ser man tydeligt periskoperne rage op i vandet, tårnlugen er en central del her, selvom den desværre ikke er åben længere, den er cementeret på grund af ligrøvere. Vil man absolut ind i ubåden, er der dog stadigt mulighed for det, mellem tårnet og stævnen er torpedoladelugen stadigt åben, her kan man ved at tage flaskerne af først, klemme sig ned og er man først inde, er der rigeligt med plads. Jeg har været inde flere gange og her er ikke rester af nogle af de mange døde tyskere, derimod er der en masse interessante ting at se på, for den rutinerede vragdykker. Det man umiddelbart kommer ned i har været kabys eller lignende, da jeg har fundet tallerkener, kopper og en elkedel her, der er også blevet fundet et meget fint vægur med inskription i, men desværre ikke af mig.
Husk, hellere have et godt dyk ved at kigge ind, end at have sit sidste dyk ved at svømme ind, man skal kende sin grænse !
M - 403
Af Allan Jensen
Tysk minestryger af typen "Minensuchboot 40", skibet var 62,3 meter langt, 9,0 meter bredt og på 700 depl.ton. Tyskerne lå ikke på den lade side under krigen og de fik hurtigt omstillet de erobrede landes industrier, til at fremstille flere Tyske krigsmaskiner, M-403 er således bygget på : Rotterdamsche Droogdok i 1942/1943.
U-bådene var ret sårbare på lavt vand, da de ikke kunne dykke og da de samtidigt var svagt armerede, eskorteredes de altid ud af de danske farvande, af andre krigsskibe. Det som skulle vise sig at blive M-403´s sidste opgave, var at få U-251 sikkert ud på dybt vand. Det lykkedes som bekendt ikke, begge skibene mødte den 19. april 1945 deres endeligt, i et inferno af ild og forrevne stålplader, som følge af de mange raketter og bomber som Engelske fly trakterede med.
Et "rigtigt" krigsskib, det er det første indtryk man får, overalt er der spor efter aktiv krigsindsats - kanoner, maskingeværer og ammunition overalt. Skaderne på både bygninger og på selve skroget, taler også deres tydelige sprog. Dette er et af krigens barske og uforfalskede efterladenskab, at svømme rundt her kan vække ubehag, selv hos folk med stærke nerver.
Tidens tand er dog ved at få overtaget, når det drejer sig om ødelæggelser af vraget, mange steder har rustangreb løsnet store plader fra spanterne. Flere af disse plader er nu gledet ned på bunden og har efterladt huller i skroget, som let kan indbyde en dristig dykker. Bunddybden er kun 36 meter, men vraget ligger på siden ( styrbord ), så det er lidt vanskeligt at orientere sig, specielt indenfor. Man behøver dog ikke svømme ind nogen steder, for at få sig nogle gode dykkeroplevelser på vraget. Der er rigeligt at se på udendørs til mange dyk og det at vraget ligger på siden, behøver ikke være et problem. Dog er skibets centerlinie i bundniveau og man får derfor ikke set vraget ordentligt hvis man svømmer på oversiden. Man skal ned på bunden og iagttage opad mod dækket, eller ind i de mange åbninger, så får men et helt andet indtryk af vraget.
Ude på havbunden ligger et virvar af master, antenner, wirer af forskellig slags og så selvfølgelig en masse skrammel, som er væltet ud af vragets indre. I alt dette, kan man - på dage med god sigt - let finde sig en souvenir, der er fundet mange fine og interessante ting på vraget gennem årene.
Ostmark
Tysk minelægger, som oprindeligt var en Fransk færge på 3047 brt., bygget hos Forges.de Chant. i 1933, målene var 103,5 m. lang og 13,72 m. bred. Da 2. verdenskrig startede, blev en stor del af de franske skibe overhændet til tyskerne mere eller mindre frivilligt, "Cote d´Argent" som skibet dengang hed, blev til Ostmark (søsterskibet "Cote d´Azur" blev til "Elsass" og ligger sunket nord for Røsnæs). Ostmark havde igennem krigen flere forskellige militære funktioner og var til sidst udrustet som minelægger. I krigens sidste måneder havde skibet evakueret flygtninge fra Østpreussen, men om natten den 21. April 1945, hvor skibet sejlede i Kattegat, var kun besætningen på 240 mand ombord. Her blev de ca. kl. 01.00 angrebet af engelske fly og sænket, hvorved 109 tyske søfolk mistede livet.
Vraget står i dag kølret på 42 meter vand, med lidt slagside til styrbord og lodder 10 meter op. Det var broen og forskibet, der blev bombet kraftigst og denne ende af skibet nåede at brændte voldsomt, inden havet til sidst fik overtaget og gjorde en ende på Ostmarks dødskamp. Det er derfor i stævnen og på kommandobroen, at vraget er mest ødelagt. Dog ikke mere, end at man stadigvæk kan se den store styremaskine, i midten af de forreste brovinduer. Broen og bygningen i forlængelse af denne, er nu sunket næsten en etage ned i vraget, således at overkanten af broen nu er i niveau med det øverste dæk. Indvendig er næsten alt aptering enten brændt, eller rådnet væk efter de mange år i havvand, tilbage er nu kun metaldele, kabler m.m.
De bageste 2/3 af skibet er rimelig intakt, fra lige bag broen og helt ned til agterdækket, kan man svømme under dæk, man kan også nøjes med en kortere tur, for der er flere steder faldet plader af skroget, så man både kan svømme igennem på langs og på tværs. Bliver man på øverste dæk, kan man midtskibs se fundamentet med det store hul, hvori skorstenen har stået. Omkring dette hul er der en del luftindtag m.m. til kedel og maskinrum. Bag skorstensfundamentet er der et skylight, forhøjet ca. 1½ meter over dækket, svømmer man ned gennem denne skakt, kan man komme dybt ned i vraget. Flere steder er skottet gennemtæret og dette er en nem genvej, hvis man ønsker sig en tur ned i de mange kahytter. Skakten ender i bunden af vraget, hvor der står nogle meget store elmotorer og en masse elektriske installationer.
Helt nede på agterdækket kan man tydelig se skinnerne, hvor de i sin tid har kørt minerne på og midt på agterdækket står også en kanon. Der er rigtigt mange gode muligheder for at svømme ind i dette vrag, især her nede agter, hvor der er en bred trappe ned i vraget. Hvis man har kontrol over nerverne er dette et spændene sted at gå på opdagelse, der er hentet mange fine ting op fra vraget igennem tiden og med lidt snilde, er man hurtigt en stak tallerkener med det forhadte symbol rigere.
S.S. Frederik
Af Allan Jensen
Svensk damper på 1243 brt. Frederik blev bygget i 1881 i Sunderland under navnet Mytilene.
Fra industrialiseringens start, hvor behovet for kul og jern steg, opstod en travl trafik mellem Sverige og England, jern og pitprops ( korte tykke afbarkede træstammer, til afstivning af minegange ) skulle sejles til England og Kul til den Svenske jernindustri skulle med retur. S.S.Frederik var travlt optaget med at opfylde sin plads på denne rute, da den Norske damper Lyra, den 27. September 1903 - i tæt tåge - påsejlede Frederik og derved brat afskar skibet, fra at nå til Hull i England med den efterspurgte last. Frederik sank på få minutter, men hele besætningen blev reddet. Andre skibe tog over på den travle rute og snart var Frederik glemt.
Frederik blev fundet af sportsdykkere, allerede i 1970-erne og grundet dybden på kun 28 meter til bunden og det at sigten her altid er rigtig god, bliver vraget ofte besøgt. Af en eller anden grund kan fiskene også lide at samles her og for undervandsfiskeren giver dette rig mulighed, for at harpunere en af de mange store torsk, sej eller havkatte.
Det meste af vraget er for længst kollapset, kedler og maskine lodder godt op fra bunden, omkring 4 - 5 meter, men skibets sider og dæk ligger de fleste steder jævnt med havbunden. Stævnen ligger på bagbord side og lodder højt op, her er god muligheder for at svømme igennem, fra bundsiden og op gennem flere store rum, indtil man kommer ud enten helt fremme i stævnen, eller gennem dækket på bakkens bagkant. Herinde ligger stadig meget kraftigt tovværk og taljeblokke m.m. Hvis man lige svømmer en tur rundt om stævnen og sikrer sig viden om hvor det er man kan komme igennem, så er det et spændende og ret ufarligt sted at svømme igennem - og flot er det.
, Ja det er først til Maj/June